Ibiza Lufthavn

Hvis du skal til Ibiza og har brug for biludlejning, kan du finde det hurtigt og let ved at benytte vores søgemaskine. Systemet søger billeje Ibiza Lufthavn hos mange selskaber med en enkelt søgning, så du let kan finde det gode priser.

I 1980’erne var Ibiza kendt som party-øen over dem alle. Der er stadig fest og farver døgnet rundt på Ibiza, men i dag er Ibiza også så meget andet. Og det er ikke kun en ø for de unge; mange familier og par har også opdaget Ibizas herligheder.

Ibiza er en af de Baleariske Øer, den spanske øgruppe i Middelhavet, som også Mallorca og Menorca tilhører. Ligesom de andre af øerne er Ibiza en dejlig grøn ø med skønne badestrande, et dejligt klima og venlige spaniere. Solen skinner mere end 300 dage om året, og der er et skønt middelhavsklima med behagelige sommertemperaturer og milde vintre.

De fleste tager til Ibiza for at bruge en stor del af tiden på en af de mange hvide sandstrande eller ved swimmingpoolen. Og det er bestemt også skønt at tilbringe ferien på stranden, og når det bliver for varmt måske med en kølig drink i strandbaren. Men har man lyst til at se lidt mere af øen, er det oplagt at leje en bil. Man kan leje den allerede, når man lander i Ibiza Lufthavn, så man har den til rådighed hele den tid, man er på øen. Så har man friheden til at køre små eller længere ture, når man vil. Man kan også vælge bare at leje en bil for et par dage, så man kan komme lidt rundt at se noget i en del af ferien.

Ibiza by er en hyggelig by, som man ikke skal snyde sig selv for, når turen går til Ibiza. I den gamle bydel d’Alt Vila finder man blandt andet katedralen Santa Maria de las Nieves og kirken Santo Domingo, der begge er et besøg værd. Et kunstmuseum og et arkæologisk museum er der også. Byen er omringet af en imponerende fæstning.

Sant Antoni de Portmany er en af mest besøgte byer på Ibiza. Hvor der tidligere var mange små fiskerbåde i byen, er der i dag et overtal af udflugtsbåde. Herfra er der mange muligheder for at tage en sejltur ud til nogle af de andre strande i nærheden eller en tur til naboøerne.

Der er gode muligheder for at dyrke alverdens vandsportsaktiviteter på Ibiza, som kitesurfing, vandski og parasailing. Der er også mange gode steder at snorkle og dykke, hvis man har lyst til det. Skal aktiviteterne helst foregå på landjorden, kan man for eksempel spille golf eller tage på cykel- eller vandreture rundt på øen.

Om Biludlejning-Spanien.dk | Persondata | Kontakt
Copyright Biludlejning-Spanien.dk