Lej bil fra Lanzarote lufthavn - Aeropuerto de Lanzarote

Find billig billeje fra Lanzarote lufthavn her. Skal du på ferie til Lanzarote og ankommer du med fly til lufthavnen i Lanzarote (ACE) kan du let hente din lejebil når du lander. Lanzarote lufthavn også kaldet Aeropuerto de Lanzarote er utrolig populær for charterrejsende og derfor er der også gode priser på billeje.

Ud for den afrikanske kyst ligger syv oaser, som til sammen danner de Kanariske øer. Lanzarote, der er den fjerdestørste, har et fantastisk mildt klima, hvor temperaturen for det meste ligger helt oppe mellem 20 og 29 grader. Øen er særligt kendt for ressorten Club La Santa, men derudover byder Lanzarote på en smuk natur, der er skabt af stadig aktive vulkaner, samt hvide sandstrande og hyggeligt lokalt liv. Hvert år er der mere end fem millioner mennesker, som strømmer igennem den lokale lufthavn, Arrecife, for at besøge øen og dens mange særprægede seværdigheder. Der er ingen tvivl om, at Lanzarote er et sandt ferie-paradis.

Lufthavnen har fået sit navn, fordi den ligger blot få kilometer fra øens hovedstad, Arrecife. Derfor er det også både nemt og billigt at klare transporten mellem lufthavnen og de nærmeste hoteller. Ude foran ankomsthallen holder adskillige taxaer klar til at hjælpe nyligt ankomne turister, og den lokale bus afgår en gang hver halve time. Men hvis man vil have det fulde ud af sin ferie og være sikker på, at man når at opleve samtlige de attraktioner, Lanzarote har at byde på, er der kun en tilfredsstillende løsning - nemlig billeje på Lanzartore. Med egen bil kommer man let og hurtigt rundt på øen og vil derfor have mere tid til at fordybe sig i den vulkanske historie, de underjordiske grotter eller dybblå laguner. I lufthavnen er der talrige udlejningsfirmaer med forskellige tilbud og forskellige typer af biler, så der skulle være noget for ethvert behov.

Lanzarote er "bygget op" om vulkanen Timanfaya, som stadig er aktiv. De seneste udbrud fandt sted tilbage i 1930 og 1936, men hvis man graver blot ti meter ned under jordens overflade, er det muligt at måle temperaturer på helt op til 600 grader. Den store vulkanske aktivitet er grunden til, at øens kendemærke er blevet en dæmon. I gamle dage forbandt man vulkanudbruddene med fandens værk, og derfor er den lille dæmon i dag at finde på et stort antal souvenirer fra øen. Derudover har vulkanerne været med til at berige Lanzarote med et stort antal seværdigheder. Gennem årene har de mange udbrud skabt den syv kilometer lange Atlantis tunnel, svovlsøen El Golfo, den underjordiske grotte Los Hervídores og meget meget mere.

Lanzarote er helt klart et besøg værd, så har du booket en rejse, så tjek prisen på billeje fra Lanzarote lufthavn i menuen til højre.

Om Biludlejning-Spanien.dk | Persondata | Kontakt
Copyright Biludlejning-Spanien.dk