Menorca Lufthavn

Udlejningsbiler er der mange af hvis man lejer bil fra Menorca Lufthavn I Mahon. Du kan let danne dig et overblik og mulighederne for billeje ved at udfylde søgeformen til venstre.

Menorca er Mallorcas lillebror, der ligger lidt nordøst for Mallorca. Menorca er en smuk grøn ø med en spændende natur. UNESCO har udnævnt øen til et særligt naturbeskyttelsesområde, og øen har status som fredet. Det betyder, at der er grænser for, hvor mange og hvor store turiststeder, man må bygge.

Alt i alt er det medvirkende til, at der slet ikke kommer så mange turister på Menorca som på Mallorca, så her er stille og roligt og en afslappet atmosfære. De turister, der kommer til Menorca, kommer for at nyde naturen og den fredfyldte atmosfære. Vil man feste, er det nok bedre at vælge Ibiza eller Mallorca.

Øen er ret flad over det meste, så det er et let sted at cykle rundt. Det er også et let sted at køre rundt i bil, og vil man se og opleve så meget af Menorca som muligt, er det en god idé at leje en bil, når man lander i Menorca Lufthavn. Med en lejet bil har man friheden til at køre af sted, når man har lyst. Og de fleste, der kommer til Menorca, kommer ikke kun for at ligge på stranden, men også for at komme ud og opleve øen.

På sydsiden af øen er der sandstrande med klipper, mens der på nordsiden af øen ligger mange små hyggelige fiskerlandsbyer.

På Menorca er der nok at lave for alle, der har lyst til at nyde solen, naturen og de smukke omgivelser. Der er masser af skønne sandstrande til soldyrkerne og strandfolket. Vil man gerne vandre eller cykle, er der også gode muligheder for det. Der er også mange bådture, hvor man sejler ud og snorkler eller dykker fra båden, sejler til en af de turkisblå vige og bader der, eller bare nyder det i båden. Kajakture er en anden mulighed, hvis man gerne vil opleve Menorca fra vandsiden.

Alt i alt er der mange muligheder for en hyggelig og afslappet ferie på Menorca, og øen er et godt bud på et feriemål for børnefamilier og alle andre, der holder af en ferie i rolige omgivelser.

Hovedbyen på øen hedder Mahon og ligger på sydsiden. Det er også her Menorca Lufthavn ligger. Mahon er en travl og charmerende havneby med smalle, hyggelige gader, små torve og pladser og hyggelige små restauranter ved vandet. At sidde her og nyde en omgang tapas skyllet ned med et glas vin eller øl, det er da indbegrebet af en afslappet ferie.

Om Biludlejning-Spanien.dk | Persondata | Kontakt
Copyright Biludlejning-Spanien.dk