Palma de Mallorca Lufthavn

Mange vælger billeje direkte fra Palma de Mallorca Lufthavn, så de sparer transfer gebyret til rejseselskabet. Ved hjælp af søgeformularen til venste kan du hurtigt se hvad biludlejning koster hos de forskellige firmaer og vurdere om det kan betale sig for dig at leje bilen direkte fra lufthavnen.

Mallorca er den skønneste ferieø i Middelhavet, og der er meget langt fra fortidens historier om grisefester og nedslidte betonhoteller til nutidens Mallorca, der har så meget at byde på. Det er ikke uden grund, at Mallorca har opnået status som den mest populære ø i Middelhavet.

Ud over alt det, der er at se på Mallorca, er der også et skønt middelhavsklima, hvor temperaturen om sommeren er behagelig, og vintrene er milde. Vinden fra havet betyder, at der aldrig bliver alt for varmt på Mallorca.

Alle, der flyver til Mallorca, lander i Palma Lufthavn lidt uden for Palma de Mallorca, der er hovedstaden i det selvstyrende samfund de Baleariske Øer. Vælger man at blive i Palma de Mallorca, behøver man ikke at blive snydt for strandlivet. Lige øst og vest for byen er der flere gode strande. Og det er let at leje en bil i Palma de Mallorca, hvis man vil køre ud og se sig lidt omkring.

Palma de Mallorca er en sand storby med omkring 400.000 indbyggere og alt at byde på inden for storbyliv, shopping, cafeer og restauranter. Samtidig er det stadig en hyggelig gammel by med fine gamle kirker, bygninger, torve og pladser. Katedralen i Palma, verdens næststørste gotiske katedral, er så afgjort et besøg værd. Så selvom slutdestinationen ikke er Palma de Mallorca, bør man alligevel unde sig selv et besøg i byen, mens man er på Mallorca.

Uanset hvor man bor på Mallorca, er det oplagt at leje en bil, så man kan komme rundt og se sig omkring. Vejene er gode, og det er let at køre på øen. En lejebil giver en dejlig frihed til at køre af sted, når det passer en, og man slipper for at være afhængig af arrangerede ture eller offentlig transport.

Mallorcas største rejsemål er Alcudia-bugten på nordøstkysten med sine 14 km lange hvide sandstrande. Det er et meget familie- og børnevenligt sted med det skønneste varme vand uden de store bølger. Den gamle middelalderby Alcudia er hyggelig at besøge, det samme er den charmerende badeby Puerto de Pollenca lige i nærheden. Mallorcas nordligste punkt Cap de Formentor byder på en imponerende udsigt over havet og er turen værd.

Andre populære områder er Cala Millor og området deromkring på østkysten, Cala d’Or og sydkysten, Port de Sóller og området deromkring på vestkysten. Overalt på Mallorca møder man en spændende kultur, en skøn og varieret natur og gode restauranter med spanske fristelser på menuen. 

Om Biludlejning-Spanien.dk | Persondata | Kontakt
Copyright Biludlejning-Spanien.dk