Oplev Spanien i Salvador Dalis fodspor

Costa Brava i Spanien er for mange mest kendt for sine turistbyer, men området byder også på storslået vild natur. Naturen og ikke mindst det fantastiske lys var stor inspirationskilde for den surrealistiske maler Salvador Dali (1904-1989), der i mange år boede og arbejdede her. Der er to en halv times kørsel fra Barcelona til første oplagte stop, den lille maleriske by Cadaqués. Byens kridhvide huse omkranser den lille bugt i Middelhavet, hvor her er et livligt folkeliv, masser af restauranter og hoteller i alle prislejer. Salvador Dali har besøgt byen siden han var barn, og det var her han om sommeren holdt hof med sine kunstnervenner som voksen. I dag tiltrækker byen stadig masser af kunstnere og kunstinteresserede.

Kun få minutters kørsel herfra ligger den lille fiskerlandsby Port llgat, hvor Salvador Dali byggede huset Castillo Gala Dali til sin kone, boede der med hende i 34 år og malede mange af sine berømte malerier. Hvis du bestiller tid i forvejen kan du komme indenfor og se huset med blandt andet kontor, bibliotek, atelier og swimmingpool. Men også udefra er huset, i sin smukke samklang med den natur, der inspirerede Dali, en oplevelse.

Kør videre i naturreservatet Parc Natural del Cap de Creus til derfra til Cap de Creus og fyrtårnet, Hele naturreservatet er en spøjs blanding af skulpturelle klipper og vilde strande, som er fortolkede i Dalis malerier. Her er bemærkelsesværdige klippeformationer udformet som dyr, blandt andet en kamel. Ved fyret på Cap de Creus ligger en lille restaurant, ligesom der udgår rigtig mange vandrestier herfra.

Sidste stop på Daliruten er museet i Figueres, som Dali lod opføre i sin fødebys teater. Det er også her han ligger begravet. På museet kan du blandt andet se spektakulære installationer som den regnende Cadillac, Salae Mae West, hologrammet af Alice Cooper og et selvportræt med ristet bacon.
costa Brava
Lille bugt langs Costa Brava kysten

Costa Brava
Costa Brava er kystregionen i det nordlige Katalonien i Spanien. Costa Brava strækker sig fra Blanes nordøst fra Barcelona og hele vejen op til den franske grænse.
Om Biludlejning-Spanien.dk | Persondata | Kontakt
Copyright Biludlejning-Spanien.dk