Gode råd ved afhentning af lejebil

Når du skal hente en lejebil er der nogle ting der kan være gode at huske på. Vi har samlet en række nogle gode råd til hvad vi mener der kan være godt at have in mente når man afhenter en lejebil hos biludlejningsselskabet.

Medbring kreditkort
Medbring et internationalt kreditkort så som Visa, Mastercard eller lignende. De fleste biludlejningsselskaber kræver et sådan for at få udleveret bilen.

Medbring Pas
Medbring dit pas, så du er sikker på at du har den nødvendige identifikation når du skal have udleveret bilen.

Medbring kørekort
Medbring dit kørekort.

Medbring voucher
Medbring den voucher du har modtaget fra biludlejningsselskabet. Det kan være en god idé at medbringe to eksemplarer da den ofte har nyttigt kontakt information og andre oplysninger om billejen påført.

Læs lejekontrakten
Når du afhenter bilen vil du blive bedt om at underskrive en lejekontrakt. Lejekontrakten indeholder den mærmere aftale om din leje af bilen herunder hvad forsikringen ikke dækker og andre vigtige oplysninger.

Gennemgå bilen for skader
Når du får udleveret bilen er det en god idé at gennemgå den for skader og skrammer. Enhver skade eller skramme bør være noteret i din lejekontrakt. Er den ikke det, kan det være en god idé at få udlejeren til at notere skaden i din lejekontrakt så du ikke risikerer at hæfte for skaden når du afleverer bilen igen.

Brændstof
Notér dig hvilken type brændstof bilen bruger og hvor meget brændstof der skal være i tanken når du afleverer bilen igen.



Afhentning af lejebil

Aflevering
Når du returnerer en lejebil kan det være en god idé at få en medarbejder fra biludlejningsfirmaet til at tjekke at bilen er i orden og uden skader.

Du kan herefter få medarbejderen til at bekræfte afleveringen med dato og underskrift på din lejekontrakt, så der ikke optår tvivl om eventuelle skader efter du har afleveret bilen.
Om Biludlejning-Spanien.dk | Persondata | Kontakt
Copyright Biludlejning-Spanien.dk