Biludlejning Las Palmas (LPA)

Las Palmas er hovedstaden på Gran Canaria og den største by på De Kanariske Øer. Biludlejning fra Las Palmas lufthavnen (LPA) på Gran Canaria er let og Las Palmas er den lufthavn de fleste lander i når de flyver fra København. Lufthavnen ligger ca. 20 minutters kørsel syd fra selve Las Palmas by og ca. 25 minutters kørsel nord for Playa del Ingles og Maspalomas.

Lufthavnen håndterer mange passagerer og derfor er der også et væld af selskaber der tilbyder biludlejning fra Las Palmas lufthavn. Du kan sammenligne priser på billeje via formen til venstre.

Gran Canaria er en af de syv beboede Kanariske Øer, og på nordsiden af øen ligger øgruppens største by og hovedstaden Las Palmas. Det er en storby med alt, hvad dertil hører af kultur, shopping, restauranter og natteliv. Men i Las Palmas ligger også på en af Gran Canarias bedste strande, den fire kilometer lange Las Canteras med den lige så lange berømte strandpromenade.

Las Palmas byder på et godt mix: Det er en farverig moderne by, hvor man også finder charmerende gamle områder. Vegueta området, byens ældste kvarter, kom således på UNESCO’s liste over verdenskulturarv i 1990.

Selvom der er lange skønne hvide sandstrande i Las Palmas og nok at foretage sig i byen både dag og nat, kunne det måske også være fristende at se lidt nærmere på, hvad resten af Gran Canaria har at byde på. Hører du til dem, der helst vil udforske tingene i dit eget tempo og uafhængigt af andre mennesker og offentlige transporttider, er det ideelt at leje din egen bil i Las Palmas by.

Du kan leje lige den størrelse og standard, der passer til netop dit behov. Det er hurtigt og nemt at leje bil, og det er let at køre rundt på øen. De kanariske bilister er venlige og hjælpsomme i trafikken, og der er benzinstationer overalt på øen.

Du vil opleve, at der er masser at se på Gran Canaria, så det vil nok være nødvendigt at vælge det ud, som du bare må nå at se, mens du er på øen. Udover byerne og strandene langs kysten, skal man ikke snyde sig selv for et besøg i bjergene og de betagende små bjerglandsbyer inde på øen. Teror og Arucas er gode bud på hyggelige små landsbyer, der bestemt er et besøg værd.

Er der børn og vandhunde med i selskabet, vil et besøg i vandlandet Aqualand eller i tivoliparken Holiday World uden tvivl være et hit. Det vil en tur i Palmitos Park helt sikkert også. Her er der dyr, blomster og papegøjeshows og noget for hele familien.

Golfentusiaster kan tage den lejede bil ud til en af de syv golfbaner, der er på Gran Canaria. En af de mest spektakulære, der i øvrigt også er Spaniens ældste, ligger oppe i bjergene ved siden af vulkankrateret Caldera de Bandama, der har en bredde på 1000 m. En anden golfbane ligger lige op til Maspalomas ørkenen. Selvom man ikke spiller golf, vil begge steder stadig være gode udflugtsmål.

Om Biludlejning-Spanien.dk | Persondata | Kontakt
Copyright Biludlejning-Spanien.dk