Billeje i Fuerteventura Lufthavn - De Kanariske øer

Ud for Afrikas kyst ligger en lille øgruppe bestående af syv solrige oaser – bedre kendt som De Kanariske øer. Fuerteventura, der er den østligste del af denne klynge, ligger på samme breddegrad som Florida og Mexico og kan derfor prale af at have samme skønne klima. Hvert år oplever øen mere en tretusinde solskinstimer, og temperaturen befinder sig konstant over de tyve grader. Store dele af øen er skabt gennem vulkansk aktivitet, og kombinationen mellem det glødende klima og den særprægede natur skaber en helt unik cocktail. En cocktail, der gør det muligt at kombinere afslapning ved strandbredden med sportslige aktiviteter, som udspiller sig både til lands, til vands og i luften. Med billeje på Fuerteventura har du mulighed for at opleve det hele.

De seneste år har folk for alvor fået øje på Fuerteventura som værende en sand ferieperle. Fuerteventura lufthavn blev taget i brug i 1966, og siden er antallet af besøgende steget eksplosivt og det samme er interessen for billeje på Fuerteventura. I 1978 var man nødt til at udvide lufthavnen for at kunne klare den store interesse, og i dag er der omkring fem millioner mennesker, som hvert år tager turen op over skyerne. Selvom ankomst- og afgangshal er beskeden i størrelse, er der alt, hvad man har brug for. De første eksempler på den lokale cuisine kan opleves i lufthavnens restauranter, og de sidste souvenirs kan købes toldfrit i butikkerne inden afgang. Billeje priserne ligger i den lave ende og det er let at afhente sin bil i lufthavnen.

Lufthavnen ligger kun ni kilometer fra øens største by, Puerto del Rosario, så det er let at klare transporten til og fra landingsbanen. Der er både mulighed for at benytte bussen, der afgår en gang i timen, eller gøre brug af de mange taxier, som holder klar foran ankomsthallen. Det kan dog være en fordel at låne en bil hos et af øens adskillige udlejningsfirmaer. Som herrer over egen bil har man frihed til at køre ud og opleve samtlige af øens afkroge og smukke seværdigheder.

Her er nemlig masser at se. De Kanariske øer har hver deres kendetegn, og Fuerteventura gemmer på lidt fra alle verdener. Øen er særligt kendt for dens mere end 150 hvide sandstrande og blå laguner, men de varme sommergrader tiltrækker samtidig sportsfolk fra hele verden, der kommer for at træne under lune forhold. Og øen kan mere en det. Fuerteventura, der næsten har eventyr indbygget i navnet, er skabt af vulkaner gennem millioner af år, og byder derfor på slående naturoplevelser og skønne omgivelser.

Så læg an til landing i Fuerteventura lufthavn og nyd alt, hvad øen har at byde på!

Om Biludlejning-Spanien.dk | Persondata | Kontakt
Copyright Biludlejning-Spanien.dk